Bønnepostej med røde kidneybønner

Mangler du et alternativ til leverpostejen på rugbrødet? Denne opskrift på bønnepostej er med røde kidneybønner, hvilket er en genial måde at tilføje bælgfrugter på. Postejen er lind, cremet og fyldt med smag. Udover at opskriften er simpel at tilgå, så passer den også perfekt til din frokost eller som en del af påskebordet eller til julefrokosten. Kom din spread på en skive brød med agurk eller varm den i ovnen og kom syltede rødbeder eller stegte svampe på - mums siger vi bare.

  • Forberedelse: 20 min

  • Tilberedning: 10 min.

  • Samlet tid: 30 min.

  • Ingredienser:

    • 300 gram svampe (vi brugte champigion)
    • 1/2 rødløg
    • 1 fed hvidløg 
    • 1 dl solsikkekerner 
    • 1,5 dl røde kidney bønner (fra dåse)
    • 3 halve solstørret tomater
    • 1 tsk røget paprika 
    • 1 tsk cayenne peber 
    • 1 tsk hvidløgspeber 
    • 2 tsk tomatpure
    • Massere af peber
    • Et nip salt
  • Fremgangsmåde:

    1. Vask svampene godt og hak dem i mindre stykker.
    2. Snit rødløg og pres et fed hvidløg.
    3. Kom smør på en varm pande og steg løg, hvidløg og svampe godt af.
    4. Tag svampe og løgblandingen af panden.
    5. Steg solsikkekerner på en tør pande.
    6. Kom alle ingredienserne i en skål og blend det hele sammen til en ensartet masse med en stavblender.
    7. Smag til med salt og peber.
    8. Kom postejen i et fad og sæt den på køl.


    Velbekomme!