En sprød og lækker salat med grønkål, grønne linser, hokkaido græskar, granatæble og mozzarella, som smager helt fantastisk. Vi er vilde med grønne linser, da de udover at smage godt, også bidrager med en øget mæthed og struktur til enhver salat. Denne salat er hurtig at tilberede, hvilket er helt ideelt, hvis det skal gå hurtigt med madlavningen. Den egner sig både som tilbehør til en hovedret eller som en mættende salat til et hovedmåltid. En af fordelene ved denne salat er desuden, at den kan holde sig frisk på køl i et par dage, hvorfor der kan laves en stor portion til ugens travle dage. Hvis du er på udkig efter noget nyt og velsmagende, er denne salat helt sikkert et forsøg værd!