Svampestroganoff med havregryn og kikærter

Mangler du en hurtig og nem aftensmad, så skal du prøve denne svampe-stroganoff! Opskriften er lavet med havregryn og kikærter, hvilket tilsammen skaber den perfekte tekstur på en cremet stroganoff. Desuden bidrager både havregryn og kikærter med kostfibre, hvilket øger både rettens næringsværdi og mæthedsværdi. Kombinationen af tomatpure, krydderier og stegte svampe skaber den perfekte smagsoplevelse, som vil imponere de fleste.
Server din svampe stroganoff med dine yndlings toppings for at fuldende måltidet. Det kunne fx være ristede kikærter eller friske tomater og persille.

  • Forberedelse: 15 min.

  • Tilberedning: 10 min.

  • Samlet tid: 25 min.

  • Ingredienser:

    • 1 dl kikærter (ca. 75 g)
    • 200 g svampe (vi bruge champignon)
    • 1 løg finthakket 
    • 2 spsk røget paprika
    • 1 spsk paprika
    • 1 dåse tomatpure (70 g)
    • 2 dl mælk
    • 2 dl vand
    • 2 dl havregryn
    • ½ dl kogende vand med 1 svampebouillonterning 
    • Salt og peber
    • Olie til stegning
  • Fremgangsmåde:

    1. Start med at finthakke løget og steg det i en gryde med lidt olie over middel varme.
    2. Skyl svampene og skær dem i små stykker.
    3. Tilsæt de skårne svampe til løgene i gryden og steg dem, indtil væsken er fordampet.
    4. Tilsæt røget paprika, almindelig paprika og tomatpure til svampene og lad det stege med.
    5. Tilsæt en smule af mælken og den halve dl bouillonvand i gryden og lad det koge sammen med de andre ingredienser.
    6. Mos de drænede og skyllede kikærter med en gaffel i en skål og tilsæt dem til gryden.
    7. Tilsæt havregryn, vand og resten af mælken til gryden.
    8. Lad grøden simre ved middel varme, indtil den tykner, og smag til med salt og peber.
    9. Anret grøden med dine foretrukne toppings, såsom persille, tomater og ristede kikærter.


    Bon appetit!