
Rugbrød med anicia linser og linsemel
Rugbrød er en klassikker hos de fleste - og vi forstår hvorfor. Men kan man kombinere bælgfrugter og rugbrød? Svaret er ja! Prøv denne opskrift på hjemmelavet rugbrød med anicia linser og linsemel. Rugbrødet er rig på fibre og protein og det smager helt fantastisk. Det hjemmebagte rugbrød er ideelt til morgenmad, frokost eller som et mættende mellemmåltid. Det kan nydes med pålæg eller bare alene med lidt smør.
-
Forberedelse: 3 t.
-
Tilberedning: 1 t. og 15 min.
-
Samlet tid: 4 t. og 15 min.
1
/
af
3
-
Ingredienser:
- 100 gram rugkerner
- 2 dl kogende vand
- 60 gram tørret anicia linser
- 4 dl kærnemælk
- 25 gram gær
- 1 dl vand
- 110 gram linsemel
- 420 gram rugmel
- 30 gram Maltsirup (lys/mørk sirup kan også bruges, men giver ikke den mørke smag fra malt). Malt mel kan også bruges.
- 10 gram groft salt
-
Fremgangsmåde:
- Kom rugkernerne i en skål og lad dem trække i 2 dl kogende vand. Tildæk skålen enten med et låg eller husholdningsfolie i mindst 30 minutter eller til dagen efter.
- Skyl imens linserne grundigt i koldt vand og kog dem derefter i 20 minutter.
- Opløs gæren i en skål sammen med kærnemælk og 1 dl lunken vand.
- Tilæst herefter anicia linserne.
- Si det overskydende vand fra rugkernerne og kom dem op i skålen.
- Tilsæt nu salt og maltsirup.
- Til sidst tilsættes linsemel og rugmel, og det hele køres på en røremaskine i 5-8 minutter ved medium hastighed med k-spaden.
- Kom nu dejen op i en rugbrødsform (her er der brugt en der er 2 L form).Tildæk formen med en løs plastikpose eller husholdningsfolie og lad dejen hæve i 1,5-2 timer lunt. Brødet skal have 8 huller i overfladen, når det er færdigt med at hæve, eller være hævet til kanten af din form.
- Drys eventuelt med sesam, birkes eller andet frø efter smag på toppen.
- Tænd ovnen på 180 grader almindelig ovn og bag brødet i ca. 1 time og 15 minutter. Brødet skal have en kernetemperatur på 97 grader når det er færdigt.
- Nyd rugbrødet med dit favoritpålæg.
Velbekomme!